Fanøs guld
Rav er et naturprodukt, dvs. det er noget naturen har skabt.
Ravets historie
I juratiden for ca. 200-225 millioner år siden så jorden helt anderledes ud, end den gør i dag. Der var ingen mennesker, men stort set træer over det hele. Nogle meget større end dem vi kender i dag. Der var også et helt andet dyrerige end i dag, bl.a. kæmpestore insekter og helt andre dyrearter.
Nogle af de kæmpe store grantræer, hvoraf man mener, de største har været omkring 30-40 m høje, var ”ravtræer”, som for længst er uddød. De ”svedte”, som vores grantræer også gør, med harpiks. Dette harpiks blev ført ud i havet eller endte i søer, eller også blev det siddende på træet, når det væltede. De forskellige klimatider, som forløb over mange millioner år, gjorde, at harpiksen lå dækket af is, vand og sand. Efter istiden, hvor isen smeltede, blev harpiksen, der nu var omdannet til rav, langsomt frigjort fra havbunden, blandt andet under storme. Når harpiks bliver til rav, sker det ved en hærdningsproces, hvor harpiksen gennem millioner af år afgiver sine opløselige forbindelser (terpener) og der sker en polymerisation. Harpiksen ligger i denne periode iltfattigtog under tryk. Det tager minimum 20-30 millioner år før det bliver til det, vi i dag kender som rav. Man regner med, at der i Østersøområdet årligt findes ca. 500.000 kg rav, og at dette vil fortsætte mange år fremover, så det må have været enorme mængder harpiks, der har forladt de gamle træer.
Når harpiksen løb ned af træstammen, skete det, at der sad et insekt, som det løb over, og som derved blev indfanget i harpiksen. Vi kan også være heldige i dag at finde rav, hvor vi kan se insekter i. Hvis vi saver et sådan stykke igennem, vil vi opdager, at det vi får ud kun er støv, så det insekt, vi ser, er støv, der er samlet så fint, som insektet var engang. Ligeledes kan harpiksen, da den løb, ned have fanget noget mos, nogle blad- eller barkstykker, som vi også somme tider finder i ravet.
Man ved ikke hvornår, den første klump rav blev fundet, men fra fund i Tyskland ved man, at det er over 10.000 år siden.
Ravets fysik
Det ældste rav fundet i Danmark er ca. 170 millioner år gammelt. Harpiks, som ikke er mindst 20 millioner år gammelt, kan ikke betegnes som rav. Det kaldes kopal, også jordrav, som ofte findes i jorden eller i miner.
Rav er statisk elektrisk. Gnider man på rav, bliver det statisk elektrisk og kan tiltrække hår og små papirstykker. Det græske ord for rav er elektron. Rav har en hårdhed på ca. 2 efter Mohs skala. Ved 100 °C begynder rav at blive blødt og ved 300-400 °C bliver det til gasser, olie og en koksagtig rest. Opløseligheden i alkohol er 14-25 %. Luftens ilt og lys, særligt det ultraviolette, påvirker og nedbryder rav, men det går meget langsomt.
Rav består af 78 % kulstof 10 % brint 11 % ilt og andet især svovlbrinte 1%.
Det rav, vi finder i Danmark, kaldes det baltiske rav og har en meget høj kvalitet = større hårdhed. Andet populært rav er det dominikanske rav, som dog ikke skattes lige så højt som det baltiske, bortset fra en lille smugle, som bliver blåt ved slibning. Rav fra Mexico kan ofte antage en grønlig farve. Det kan også forekomme i det danske rav. Rav fra Indonesien kan næsten være sort.
Ravets anvendelse
De første smykker man lavede var runde perler med hul til halskæder, men ravsmykker blev dog først rigtig almindelige for ca. 4-5000 år siden. Mange af de første perler/smykker bliver fundet i gravkamre, da de afdøde fik smykkerne med i graven.
Rav er ikke kun brugt til smykker, men også som amuletter såsom dyr, økser og pile, røgelse til at holde onde ånder borte, olier til at gnide på huden mod astma og hoste, helbredende pulver til f.eks. at give en skaldet håret igen eller en blind til at se.
I dag oplever vi også, at mennesker bruger halskæder af rav mod gigt.
Meget rav sælges i dag til kineserne, der køber det til at lave figurer af og de mindre stykker bruger de til medicin.
Ud over dette blev ravet også brugt som mundstykket til piber og cigaretrør, til æsker og smukt dekorerede låg og ravknapper, som også i dag bruges i Fanødragten.
Ravet blev i stor stil brugt som betalingsmiddel i handel med romerne, hvor det også er fundet i udgravninger. Ravstykker er også blevet brugt til større emner som drikkekar, lysekroner, hvor de kan være sammensat af flere mindre stykker rav. Ja den tyske kejser Friedrich Wilhelm fik endda opført et ravværelse, hvor alt selv vægbeklædningen var lavet i udskåret rav. Han forærede værelset til zar Peter den Store af Rusland. Desværre forsvandt ravværelset under den 2. verdenskrig, men er nu genopført ved mange kunstneres hjælp, og kan ses i Katharina-paladset i Sct. Petersborg. Det har taget dem 23 år at genskabe det.
Ravets udseende
Rav findes i mange farver fra hvidt til næsten sort over gult, brunt, grønt og blåt. Det mest almindelige, vi finder i Danmark, er gult – brunt og evt. hvidt.
Ligeledes findes rav i mange forskellige størrelser, fra små stykker som knappenålshoveder til større og meget større stykker. Der er stor uenighed om, hvor stort det største fundne stykke rav er. Det siges at være mellem 18,6 kg og 21 kg, men der er også usikkerhed om, hvorvidt det er rav eller kopal og er fra Burma. I Danmark på Geologisk museum er det 4. største stykke fundne rav. Det vejer 4,5 kg og er fundet på Slettestrand i 1767.
Der er mange teorier om, hvorfor rav har forskellig farve, og det forskes der stadig i. Det der er størst enighed om er, at det er luft, der gør at rav ikke er gennemskinneligt.
Det hvide rav indeholder mest luft. Jo hvidere det er, jo mere luft er der i det. Det kan bl.a. ses, hvis man laver en stærk opløsning af saltvand, som man lægger rav i. Man vil så se, at det mest hvide rav svømmer øverst i opløsningen.
Det gule gennemskinnelige rav indeholder ikke luft. Når ravet har andre farver end harpiksfarvet, hænger det sandsynligvis sammen med, at det stammer fra andre planter end ravtræet. Svovl- og titaniumforbindelser vil også kunne give ravet et farvet skær.
Når ravet er i forbindelse med luften, vil overfladen efterhånden gå i forbindelse med ilten, og det vil få en mørkere, brunlig og mere mat farve.
Efterligning af rav
Nu om dage kan man lave efterligninger af mange ting, så de ligner originalen. Det gælder også rav.
Efterligningerne er ikke til at skelne fra det ægte rav. En nogenlunde sikker metode til at konstatere ægtheden er ved at sætte ild til det, uden at brænde det. Hvis man lugter til osen, så vil det tydeligt lugte af harpiks, hvorimod det ellers ofte vil lugte af plastic. Selv i plastic kan man blive snydt, idet man har fundet ud af at tilsætte ravpulver til det smeltede plastic, så det bliver svært kun at lugte sig til det. Så må man også se hvordan det brændte stykke arter sig.
Hvordan opbevares rav bedst?
Rav har, når det er lavet til smykker, helt klart bedst af at blive båret hele tiden, for at bevare glansen. Ravstykker opbevares bedst mørkt og i lufttætte beholdere.
Hvordan finder man rav?
Det vil jeg ikke komme ind på her, da det er beskrevet i bøger, på nettet og mange andre steder.
Karen Schønfeldt
Kilder: Frands Kristensen – Fra rav til smykker
Torben Juul – Rav – et naturprodukt
Egne erfaringer